Blog

5 fundamentale ting som holder dig sund

Der er ingen tvivl om at det er vigtigt og til tider svært at holde sig sund, i vores meget stressede hverdage, hvor vi endda altid sidder på bagen og laver kontorarbejde.

Derfor er det høj-aktuelt. Med en sund livsstil kan du bedre koncentre dig og har mere energi til dagligdagen. Her er 5 gode råd, til at have en sund hverdag.

1. Sikr’ en god nattesøvn

Det er utrolig vigtigt at man får en god søvn, så man er udhvilet og klar i hovedet. Hvis man går rundt og er træt, vil du opleve af få en træng efter koffein og søde sager.Nogle gode råd til at forebygge en god nattesøvn er at undgå elektronik en time inden man skal sove og undgå koffeinholdige drikke fra klokken 16.00. Derudover kan det være en god ide at slappe af og drikke en varm kop te inden sengetid (dog uden koffein). Man kan med fordel vælge en te der indeholder Baldrian, som er et beroligende sovemiddel.Et godt sovemiljø er også vigtigt for en god nattesøvn. Man bør derfor undgå at arbejde i sit soveværelse samt lufte ud og holde en forholdsvis kølig temperatur i soveværelset. Derudover er det det en god ide at undgå påvirkning fra f.eks. lys og lyd ved at have mørklægningsgardiner og undgå elektriske apparater i soveværelset (efterlad din iPhone et andet sted ;-).De fleste mennesker har brug for 7-8 timers søvn og en fast døgnrytme. Du kan tænke på søvnen som fundamentet for sundhed. Det er den sidste ting du skal nedprioritere, da dårlig søvn påvirker dig utrolig meget.

2.Dyrk motion/bevæg dig

Det at dyrke motion og noget så basalt som at bevæge sig er virkelig vigtigt. Bevægelse hjælper både på koncentrationen og på søvnen. Når man dyrker motion og bevæger sig, vil man naturligt få et højere energiniveau og det er med til at forbedre dit immunforsvar og forebygge stress. Derfor er en god ide at få bevæget sig i løbet af dagen. Det kan være ved at gå en tur, tage i fitness nogle gange i ugen eller ved at dyrke sport – og evt. det hele kombineret.Med danskernes store mængde af stillende arbejde, er motion og bevægelse i arbejdstiden også  nærmest blevet nødvendigt. Det er nemlig meget usundt at sidde helt stille i 8-9 timer i streg, hvorfor det at have udstyr, som fx kontorcykler, vippebræt og gåbånd, til at bevæge sig på kontoret mens man arbejder har store fordele – og også noget der vinder ind på de danske kontorer.
Læs mere: https://officefit.dk/viden-om-sundhed/

3. Drik vand og hold en sund væskebalance

Anbefalingerne lyder på 2 liter om dagen for at have en god væskebalance, lidt afhængig af den kropsvægt. Væske er vigtigt på mange måder og sikrer at vi ikke dehydrerer. Udover at man undgår dehydrering, er væske også med til at fugte huden og gøre den sundere og mere blød.Det er en god ide at have nogle mål for hvor meget væske man skal drikke og at presse sig selv lidt. En god måde at sørge for at man husker at drikke er at have en god drikkedunk foran sig og sætte sig et mål for hvor meget mange man skal nå at drikke på en dag. For at gøre vandet mere spændende kan man tilsætte frugt som f.eks. citron, for at give en smule smag og C-vitaminer til vandet – hvilket er godt for helbredet og hjælper en med at få drukket tilstrækkeligt.

4. Få tilstrækkelig med vitaminer

Det er vigtigt at få sine vitaminer og det er heldigvis ikke så svært. De fleste vitaminer finder man i kosten. Derudover har du muligheden for at erstatte nogle af de vigtige vitaminer med kosttilskud. Et vigtigt vitamin er D-vitamin, som vi bl.a. får igennem kosten, men størstedelen får vi fra solen. Specielt i vinterperioderne har mange mennesker mangel på D-vitamin og derfor kan det være godt at man får kosttilskud som erstatning for den manglende sol, og det i øvrigt en positiv indvirkning på træning. Et andet vigtigt vitamin er C-vitamin, som er en antioxidant man finder i frugt og grønt (fx citroner) og er et vitamin som er rigtig godt for helbredet.
Grøntsager er utrolig rige på de mange vitaminer, derfor er det vigtigt at spise meget grønt. Det er selvfølgelig forskelligt hvilke grøntsager der er mest rig på de forskellige vitaminer og derfor er det en god ide at variere kosten, spise farverigt og mange forskellige grøntsager f.eks. er gule, orange og røde grøntsager rige på A-vitamin mens bladgrøntssager og grønne grøntsager er rige på B-vitamin.
Læs mere: https://suplab.dk/d-vitamin-optimerer-din-traening/

5. Spis grøntsager og varieret

Når det kommer til mad og kost, er der utrolig mange spilleregler for at holde sig sund. Noget af det vigtigste er at undgå for mange ”tomme” kalorier og sukker. Det er ikke fordi man absolut skal fjerne alt hvad der har med søde sager at gøre i sin kost, men man bør begrænse sig. Det er derimod vigtigt at spise rigeligt med grøntsager, samtidig med at de mætter indeholder de ikke store mængder kulhydrater. En måde at få en varieret kost på, er ved at benytte sig online handel af dagligvarer eller måltidskasser. Se en oversigt over dem herunder:
https://www.online-supermarkeder.dk/

Det er også vigtigt at holde sit blodsukker stabilt hele dagen, det kan man f.eks. ved at spise flere men mindre måltider. Det kan også opnås, ved at spise grøntsager og komplekse kulhydrater, som langsommere frigiver sukker i blodet end fx stivelse. Den helt slemme er selvfølgelig sukker selv.

Ligesom at sætte sig mål for sit væskeindtag kan det være en god ide at sætte sig mål, regler og planer for sin kost. Det er derudover en god ide at man i en periode holder øje med sit kalorieindtag, da man med tiden vil få en fornemmelse og et bedre overblik over hvad man kan indtage uden at overstige dit anbefalede kalorieindtag.  Det gør at altså bare en smule nemmere at have en sundere livsstil, derudover vil det måske bidrage til vægttab. Kosten er nemlig utrolig vigtig når det kommer til vægttab og har en altafgørende rolle både for vægttab og generel sundhed.

Hvorfor starter jeg på BDE i Herning?

Den 22. august starter jeg på Business Development Engineer – BDE uddannelsen, som er beliggende på Aarhus Universitet i Herning.

Inden vi starter er vi blevet bedt om at besvare en Belbin-test, samt at skrive et motivationsbrev hvor vi fortæller hvorfor vi har valgt at tage BDE uddannelsen – og det er netop motivationsbrevet du læser her i indlægget.

Det handler meget om min baggrund, interesser og mål, som gerne skulle forklare hvorfor jeg har valgt netop BDE.

Min baggrund:

Jeg har altid interesseret mig meget for teknik, mekanik og computere. Derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle gå på Teknisk Gymnasium Thisted efter folkeskolen.

Jeg havde planer om at tage den naturvidenskabelige linje, men i sidste sekund valgte jeg teknologi og design i stedet. Dette skyldes nok at jeg er meget interesseret i produktdesign og fremtidens teknologier, som lige præcis kunne overgå min interesse i naturvidenskab, forskning og fysik – men også kun lige.

Efter HTX havde jeg oprindeligt planer om at læse til Elektroingeniør. Undervejs på 2. år blev jeg mere i tvivl, og fandt ud af at Robotics på AAU var mere mig, da det handlere mere om fremtidens udvikling.

Men igen på 3. år blev jeg meget i tvivl igen, da jeg stille og roligt have mistet interessen for det meget tekniske, og fået mere interesse i innovation, forretning, og økonomi. Jeg var også begyndt at læse mange iværksætter biografier, handle aktier og daytrade en smule.

Pointe: Jeg gik fra at interessere mig meget for det helt tekniske, til at interessere mig for “god forretning”

Men inden jeg skulle træffe valget, havde jeg bestemt mig for at jeg skulle have et sabbatår. Og som mange af de store iværksættere sagde, var det aller bedste tidspunkt at starte en virksomhed når man ikke havde et særligt stort ansvar (nu!). Derfor begyndte jeg i slutningen af 3. år på HTX at fortælle mig selv, dem omkring mig og hvem der ellers måtte have interesse, at jeg ville bruge mit sabbatår på at investere og lave hjemmesider. Det var der ikke mange der gjorde – men det var altså nu jeg bedst kunne prøve det af.

Investeringen gik udmærket, og jeg tænkte at jeg kunne klare at sidde og handle aktivt samtidig med at jeg lavede nogle af de hjemmesider jeg har planer om at lave. Men inden sommerferien rigtig var gået i gang, var min kæreste kommet til at fortælle hendes kørelærer at jeg havde tænkt mig at arbejde med hjemmesider i mit sabbatår. Jeg havde ikke lige planer om at lave en hjemmeside til ham, så jeg gav ham en høj pris på hjemmesiden (taget i betragtning af jeg ingen referencer havde). Tanken var at han nok ville sige nej og jeg kunne få fred – men sådan gik det ikke. I løbet af et par måneder fik jeg lavet hans hjemmeside færdig. Det var på dette tidspunkt at jeg bestemte mig for at jeg sagtens kunne lave nogle flere hjemmesider – og derfor startede jeg min første virksomhed – Riis Media. Jeg ville fortsætte med at designe nye hjemmesider til små virksomheder og have det som indtægt i mit sabbatår.

Det gik stille og roligt fremad, men det var svært at skaffe kunder. Alligevel havde jeg en periode på et par måneder med flere ventende ordrer – og jeg stoppede derfor helt med at lave kortsigtede handler med aktier.

Grundet min store nysgerrighed, havde jeg ved at læse nogle blogindlæg omkring søgemaskineoptimering (SEO – læs mere om hvad der er her) fået et god viden omkring det og var derfor begyndt at tilbyde SEO som ydelse, ligesom med hjemmesider.

Det viser sig at det godt kan betale sig at sætte intentioner for sig selv samt at gøre andre opmærksomme på hvad man vil med sit liv. Dette resulterede nemlig i at jeg blev kontaktet af en anden der arbejdede med SEO, som faktisk har hjulpet mig til at kunne gøre SEO til et fuldtidsjob –  hvis jeg ville (det passer ikke med alle mine mål)

Ca. fra April og til nu har jeg hovedsageligt arbejdet med søgemaskineoptimering – og jeg regner med at mit arbejde ved siden af studiet hovedsageligt kommer til at gå med dette (samt at drive min anden virksomhed Suplab.dk og bloggen Mathiasriis.dk).

Opsummering: Jeg er gået fra at nørde med teknikken bag hjemmesider, til at arbejde med søgemaskineoptimering og markedsføring af hjemmesider.

Jeg er altså i flere omgange gået fra en nørdet del af et arbejde til en mindre nørdet del, som handler mere om udvikling, kommunikation og markedsføring af produkter. Derfor besluttede jeg mig også i slutningen af foråret 2016 af BDE var den rette uddannelse for mig. Dette skyldes at den veksler mellem en almindelig ingeniøruddannelse (det nørdede/tekniske) og en business uddannelsen, hvilket passer mig perfekt.

Hvad er (nogle af) mine mål i livet?

  • Have mest mulig frihed til at gøre hvad jeg vil
  • Bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være
  • Blive økonomisk uafhængig og fri for at bekymre mig om penge.
  • Have et spændende job hvor jeg bliver udfordret og kan gøre verden bare en lille smule bedre.
  • Have mulighed for at udtrykke mig og dele mine tanker og synspunkter. (bl.a. denne blog)
  • Skabe et netværk af dygtige og interessante mennesker rundt om mig.

Hvad kan jeg bedst lide at arbejde med?

  • Udvikle og designe produkter og idéer
  • Forholde mig til og arbejde med de nyeste teknologier som kommer til at ændre verden
  • Diskutere interessante emner med personer der har viden, interesse eller spørgsmål til emnerne
  • Ting som jeg ved gør en forskel for nogen, eller måske endda mange mennesker
  • Udvide min horisont og forstå mest muligt omkring mennesket, universet og hvordan det hele er skruet sammen (jeg er enorm nysgerrig)

Hvilken uddannelse passer bedst til mine interesser og mål?

Jeg er sikker på hvilken retning jeg vil: Jeg gerne have indflydelse på fremtiden, udvikle løsninger, hjælpe flest mulige, arbejde med interessante mennesker og problemer, udvide min horisont mest muligt samt lære mennesker at kende, som også brænder for at gøre en forskel og udvikle sig selv og verden i den bedst mulige retning.

Det er netop disse ting jer ser i BDE uddannelsen. Jeg tror på at BDE er den bedste uddannelse hvis man har en nørdet side samt et ønske om at drive en god forretning. Det er også en af de bedste uddannelser når man ønsker at skabe den bedste tilværelse for sig selv og andre – netop fordi den handler om ledelse, produktudvikling, innovation og fordi uddannelsen er fremtidsorienteret.

Hvad vil jeg gerne have ud af BDE?

Det giver nok meget sig selv hvis man kigger på nogle af mine mål. Helt generelt, vil jeg gerne skabe det bedst mulige fundament for mig til at få det bedst mulige liv og kunne gøre en forskel.

I mere konkrete termer, vil jeg gerne:

  • Møde og skabe et netværk mennesker der har en trang til at udvikle sig og gøre en forskel
  • Lære de færdigheder som er nødvendige for at kunne udvikle og drive en succesfuld forretning
  • Blive klogere på mig selv og på menneskers adfærd
  • Have en række sjove, lærerige og udfordrende år

Min motivation og bevæggrunde for at søge ind på BDE uddannelsen er altså, at jeg står i en situation med viden og interesse både for den tekniske del samt forretnings delen af en virksomhed.

Jeg vil gerne arbejde med fremtidige løsninger, som kan bidrage til at gøre verden et bedre sted.

Og endelig vil jeg gerne have kontakt til en masse ligesindede mennesker, som BDE giver god mulighed for.

Velkommen til min personlige blog

Her på siden, vil jeg i tide og utide skrive blogindlæg om mit daglige arbejde, liv og tanker. Emnet på bloggen kommer til at være meget bredt, og jeg regner med at dele det op i følgende kategorier/emner:

Underemner på denne blog:

  • Mit seo- og webarbejde med mine kunders hjemmesider.
  • Mit arbejde med mine egne affiliate projekter.
  • Mine råd, tips og tricks til online markedsføring.
  • Iværksætteri, innovation mm, i takt med at jeg læser på BDE i Herning.
  • (Styrke)træning, hvilket jeg bruger mange timer på hver uge.
  • Tanker om forskellige investeringsmuligheder, hovedsageligt i aktier.
  • Mine tanker og overvejelser om fremtiden og livet.

… og sikkert også andre emner. Der kommer altså til at være lidt at hvert her på siden, alt efter hvad jeg har på hjerte.

Den nemmeste måde at holde sig opdateret om nye indlæg og hvad jeg går og laver, er ved at skrive sig op til mit nyhedsbrev – så sender jeg en mail, når der sker noget nyt.

Meget kort om mig

Jeg har fra 1996-2016 boet i Thisted, hvor jeg har brugt min tid på at gå i skole, spille fodbold og computer.

Efter jeg blev student fra Teknisk Gymnasium i 2015, valgte jeg at tage et sabbatår og starte min virksomhed Riis Media, hvor jeg ville arbejde med at lave hjemmesider for lokale virksomheder. Det har i løbet af sabbatåret udviklet sig til en god blanding af arbejde med webdesign og søgemaskineoptimering – både for mine kunder og i mine egne projekter som fx denne blog samt kosttilskud guiden, Suplab.dk.

Til september her i 2016, flytter jeg til Herning hvor jeg skal gå på BDE (Business Development Engineer) i 5 år. I løbet af denne tid, regner jeg med at fortsætte med mit arbejde for mine kunder i Riis Media, samtidig med at klø på med mine egne projekter.

Jeg håber og regner også med, at der kommer nye spændende projekter til udover de nuværende, hvilket er meget sandsynligt når man skal bruge 5 år sammen med andre mennesker, der også brænder for iværksætteri og ønsker at gøre verdenen til et bedre sted.

Hvis du vil vide lidt mere om mig, så kan de læse om mig her 🙂